Camera Obscura
Uden Optik
spejles verden i mig
på hovedet og uden tyngdelov
%20(1).jpg?etag=%22446986-68f218c2%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=471%2B599&quality=85)
.webp?etag=%22b214-68f22123%22&sourceContentType=image%2Fwebp)
I 1977 mødte jeg fotografmester Bror Bernild. Han så et diasshow jeg havde lavet med musik til og det blev et vendepunkt i mit liv. Han tilbød mig et samarbejde omkring nogle af hans større projekter, og jeg fik dermed adgang til hans ateliers tekniske udstyr og ikke mindst hans erfaringer.
En stor gestus.
Senere fandt jeg mit eget arbejdsområde som freelancer indenfor teater og dans. Især nyere, eksperimenterende teatre som Odin Teatret, Billedstofteatret, børneteatre samt dokumentation af dramapædagogisk arbejde i ind- og udland.
I begyndelsen af firserne blev jeg knyttet til Fools Festivalerne i København. Det førte til en bred vifte af samarbejder og udfordrende opgaver i Danmark og udlandet.
Jeg stiftede familie og fik fast arbejde i en årrække på daværende Vestbirk Højskole som lærer på kunstlinjen.
Århus Filmværksted blev sidenhen min arbejdsplads og der var det især video- og installationskunstnere jeg samarbejdede med.
I dag er det mest mine egne værker, med fokus på fotogravure, som jeg arbejder med på Grafisk værksted i Silkeborg. Siger også gerne ja til samarbejder om plakat, videokunst og dokumentation.
En stor del af de her præsenterede billeder er til salg i ønsket størrelse, enten som Giclée print eller Fotogravure. Skriv og spørg om pris.